Niels Johs. Holm – geniet, de ikke ville ha
Han skrev julesalmerne Tak og ære være Gud
og Gør døren høj, gør porten vid; han udgav
en hel salmebog i Norge og oprettede et
missionsselskab! Men det tog ham mange
år for at blive accepteret i den lille by,
som han elskede så højt…Niels Johannes var skrædder som sin fattige far i Sdr. Farup ved Ribe, men havde alt for meget krudt i rumpen til at sidde i skrædderstilling.Allerede som barn var han bidt af brødremenigheds-vækkelsen i Christiansfeld, som familien valfartede til hvert år til sommerfest 13. august:
Kom nogen hjem fra et besøg i Christiansfeld, så samledes man omkring ham, og han delte ud af den skat, han havde fået med hjem derfra, fortæller han begejstret. Det var især det varme kristne fællesskab, der betog ham:
Ja, hvilken dør de besøgende end åbnede, så kom de, også som fuldstændig ubekendte, i en hjertesamtale med det første det bedste menneske, de traf på. Der herskede uindskrænket åbenhed i menigheden.
I 1773 var byen blevet oprettet som en fristad for forfulgte kristne, der tilsluttede sig grev Zinzendorfs fornyelsesretning.
Allerede i 1792 slog Holms far sig ned som skrædder i Tyrstrup – under en kilometer fra den forjættede stad.
Niels ville optages i menigheden, men fik afslag. Han fik nogle venner til at skrive en anbefaling og søgte igen. Man brugte lodtrækning for at søge Guds vilje i tvivlstilfælde. Men den 16-årige handskemager fik også et nej af loddet.
Unge hr. Holm var ikke sådan at stoppe, så han prøvede at blive optaget i brødremenigheds-byerne Gnadau og Zeist i Holland, men fik også nej her. Først i Neuwied ved Rhinen fik han et blankt lod, og næste gang fik han endelig ja.
Men på grund af revolutionen i Frankrig og kampe ved Neuwied, flygtede han til Gnadau. Her blev hans optagelse udskudt til 1796, og da Holm blev syg og ville tilbage til Neuwied, kunne han ikke betale sin gæld i Gnadau, så brødrene i Neuwied måtte betalte for ham.
Holm havde åbenbart svært ved at underordne sig. Fx ville han ikke påtage sig et arbejde i bogtrykkeriet, som der var brug for. Da han og fire andre unge spillede til en ugentlig verdslig koncert i et ballokale, selv om de havde lovet ikke at gøre det, faldt hammeren. Ældsterådet ekskluderede den iltre og stædige unge mand.
Holm savnede fællesskabet i menigheden, men kunne ikke få sig til at sige undskyld, for han følte sig trådt på foden af gejstligheden.
Han søgte i 1804 igen om optagelse, men blev afvist. Til gengæld anbefalede Neuvied, at han blev optaget – i Christiansfeld! Farvel, Holm!
Men her mente man nu heller ikke, at kunne bruge den lille skrædder og handskemager. Da Holms mor var dødssyg, rejste han hjem i 1805 – men nåede det ikke før, hun var død. Han søgte igen, og lodtrækningen viste en blank seddel. Man gik derfor i gang med en nærmere undersøgelse og fandt, at han havde meget rige talenter og åndsevner, at han havde interesseret sig meget for videnskab og var god til sprog. Men man fik ham behændigt ekspederet videre som sproglærer på Fyn.
Holm var bare for meget for de gode brødre. Klog og dygtig, ja – men irriterende. At han i en mindre afhandling påviste, at de tog fejl, har ikke hjulpet. Han tog nu lærereksamen i Løjt ved Åbenrå. Men fik ikke fast job.
I julen 1815 – efter i 23 år at have kæmpet for at komme med i menigheden i Christiansfeld – søgte han igen. Og nu var han så ydmyg, at han bad om optagelse – uanset hvilket job, han skulle udføre…
Han blev optaget, men ledelsen udsendte ham straks til en brødrekostskole i England som lærer i tysk, fransk og musik.
Og i England mødte Holm en helligånds-inspireret kristendom i både den anglikanske statskirke og metodististkirken. Nu fik Holms liv en ny retning. Han blev en fængende prædikant og en dynamisk initiativtager.
Som 42-årig blev han i 1820 gift med svenske Maria Augusta Gierling. Samme år blev parret sendt til Oslo, hvor Holm de næste 14 år rejste på prædikant-turnéer til Drammen, Stavanger og Trondheim. I Oslo oprettede de et Brødresocietet og tiltrak mange. Holm fik et nært samarbejde med salmedigteren W. A. Wexels og flere biskopper.
Holms brugte bl.a. sin rastløse energi på at udgive et missionsblad hver 2. uge for lægfolk, og skrev mange salmer.
Da missionsledelsen nægtede at finansiere en sangbog, gjorde han det selv! Den første kom i 1823, den næste i 1828 med bibelhistorie på vers til skolerne, og i 1829 en børnesangbog, før han samme år udgav Harpen med 366 salmer!
Det var både oversættelser, bearbejdelser og ikke mindst ca. 200 af hans egne salmer!
I Danmark kender vi Hør, min sjæl, den gode hyrdes stemme!; Gør døren høj, gør porten vid; Livsens krone; Hvor salig er den lille flok; Tak og ære være Gud; Slip os arme ej; og Min frelser mig af døde drog.
Sangbøgerne kunne betale hans mange rejser. Halvdelen af det 1. store oplag på 2.000 blev solgt i Danmark, og i Norge blev salmebogen genoptrykt flere gange. I USA blev den så elsket blandt dansk-norske udvandrere, at Harpen blev genoptrykt i Wisconsin i 1894 med 662 salmer. I 1914 udgav man 6. oplag i Christiansfeld.
N.J. Holms hustru Maria Augusta var svensk, så da den norske nationalisme blussede op imod kolonimagterne, måtte parret i 1834 rejse hjem.
Men påvirkningen fra Holm førte bl.a. til at Det Norske Missionsselskab i 1842 blev stiftet.
Holm blev slået ud af angreb på Brødremenigheden fra lutheranere, som mente, den var en sekt. Hans depression forsvandt dog som dug for solen, da han var ude for et skibsforlis på Skagerak, hvor to døde. Efter at have overlevet to dage i havsnød, var han kureret!
Holm blev nu aftensangsprædikant i den Guds stad, som han kaldte Christiansfeld. Han ville ikke være præst, kun prædikant. Han havde dyb mistillid til gejstligheden. Men den tyske pastor Roentgen holdt hånden over Holm, selv om hverken ældsteråd eller menighed i starten var interesseret i ham. Men det ændrede sig.
Folk kom fra hele Sønderjylland, Sydjylland og Fyn i hestevogne for at høre Holms visionære og dynamiske taler.
Holm talte dansk i det besatte Sønderjylland, og solgte fra 1828-41 12.848 danske bibler! Han fulgte engageret med i alt, hvad der rørte sig i den store verden på tysk, engelsk og fransk. Han var redaktør for et tysk missionsblad fra 1834, og senere af Nordslesvigsk Missionstidende på dansk og et andet på engelsk. Holm oprettede Nordslesvigsk Missionsforening i 1843 – i dag kaldet BDM.
Holm døde den 26. maj 1845 og ligger begravet på Gudsageren i Christiansfeld.
En enkel mindeplade markerer huset i Lindegade 14, hvor han boede. De evangeliske Maria-søstre har opsat en mindesten på Genforeningspladsen med et vers fra én af Holms bedste sange fra 1823, da han var forvist til Norge:
Hør, min sjæl,
den gode hyrdes stemme!
Trofast efter dig han går;
han dig elsker,
kan dig aldrig glemme,
i hans hånd dit navn jo står;
ingen trussel fra hans læber lyder, livet, evigt liv, han dig tilbyder.
Glæd hans hjerte da i dag,
kast dig i hans favnetag!