Tyske og danske kristne bor ikke langt fra hinanden
og ligner hinanden meget – men det er småt med
kontakterne. Andreas Zerger er en af lederne i
det levende kirkeliv i millionbyen Hamborg.Danske kristne kender mere til koreansk kirkeliv end til de kristne lige syd for den dansk-tyske grænse! Men der er andet end tung liberalteologi i Tyskland!Det er Andreas Zerger et godt eksempel på.
Han hører til de moderne tyskere, som er aktivt troende og ønsker åndelig fornyelse og engagerede menigheder.
– Vi har så lidt kontakt med jer kristne i Danmark, beklager Apostel Andreas.
– I 2004 var Charles Ndifon for første gang i Tyskland, og vi var begejstrede for alle de mirakler, der skete, fortæller Andreas Zerger.
– Vi troede, at vi var de første, der havde fundet ham. Men så fik jeg fat i bogen The God of Miracles og læste, at Ndifon allerede i fire år havde holdt store mirakelmøder for tusindvis i Danmark – kun et par timer fra Hamborg!
Siden har jeg været i Danmark flere gange. Senest i Århus i november 2008.
Andreas voksede op i et traditionelt hjem i München.
– Men troen var ikke levende, og jeg anede ikke, at man kunne få et rigt, personligt forhold til Gud.
Kirkerne var dengang optaget af befrielsesteologi og politik. Jeg aftjente min civile værnepligt i KFUM, hvor jeg stiftede bekendtskab med Taizé-bevægelsen, og jeg blev åndeligt interesseret.
Som ung civilingeniør kom Andreas til Hamborg, hvor han bl.a. arbejdede med vandforssyning. Men han var mere optaget af det levende vand, som Jesus talte om…
– Jeg kom først i en baptistkirke, og jeg opdagede, at nogle baptister var lige så traditionelle som den lutherske kirke, jeg kom fra. Andre var ligesom dem i pinsekirken, som jeg også lærte at kende.
I Hamborg mødte jeg Wolfram Kupfermann, som var præst ved Skt. Petris Kirche i centrum. Han var lutheraner, men leder for den karismatiske fornyelse i Tyskland.
Det var vidunderligt at møde denne fornyelsesbevægelse og opdage, at den gik på tværs af alle kirker og skel.
For nogle år siden var Kupfermann inviteret til Danmark af Oase-bevægelsen.
Kupfermann fik stor betydning for mig og min kone, Martina. Hun kom fra en helt verdslig baggrund i Hamborg, men blev guddommeligt helbredt for epilepsi gennem John Wimber fra USA.
– Vi flyttede til Augsburg, som jo er kendt for Martin Luthers augsburgske bekendelse (som Folkekirken også bygger på). Her drev vi en kristen boghandel og var meget engageret i det åndelige liv.
Efter to år bad Kupfermann mig om at komme tilbage til Hamborg og lede kirkens store ungdomsarbejde. Der kom over hundrede unge i Skt. Petri kirken, hvor der altid var ca. 800 til gudstjeneste.
Der var et dejligt liv i kirken, men i 1988 besluttede Kupfermann at gå ud og oprette en fri menighed. Han var frustreret over, at mange levende menigheder igen faldt sammen, når biskopperne indsatte en præst, som ikke fungerede sammen med en aktiv menighed. Der var brug for at opbygge menigheder, hvor de aktive og præsten kunne arbejde i samme retning.
Kupfermann oprettede derfor en fri menighed, Ansgar, og ca. 600 ud af de 800 fra Skt. Petri fulgte med.
Andreas Zerger er ofte blevet brugt som tolk og kontaktmand for udenlandske forkyndere som Larry Lee, Reinhardt Bonnke, John Arnott og John Wimber. Han arrangerede rejser til USA, hvor tyske kristne besøgte Vinyard-kirker, dr. Robert Schulers Crystal Cathedral, Christ for All Nations og andre steder, hvor der var et inspirerende åndeligt liv.
Han arrangerede også en stor teenage-konference med 8.000 deltagere!
I 1995 forsøgte han og Martina at oprette en Vinyard-menighed i Hamborg, men midt i begejstringen hørte Andreas Gud sige: Giv mig din Isak!
Altså en henvisning til Abraham, der også skulle ofre det, der var mellem ham og Gud.
– Jeg skulle lære, at Guds kærlighed ikke afhang af alle mine anstrengelser og evner.
Vi fusionerede derfor med en anden menighed i Hamborg, fortæller Andreas.
– Jeg forsøgte flere gange forfra, men hver gang var det som om Gud sagde: Vent!
Snart viste det sig, hvorfor Andreas ikke kunne involvere sig i en ny kirkeplantning.
– Vi havde en lille søn på 2 år. Pludselig blev det opdaget, at han havde kræft i brystkassen. Han blev straks indlagt, men under operationen skete der et uheld, så han døde – kun 24 timer senere…
Det var et forfærdeligt chok for os alle i familien. Min tro blev hårdt prøvet. Det var meget svært at forstå, at det skulle overgå os, som var så aktive i kirken. Jeg spekulerede meget over det, indtil Gud en dag sagde: – Lad det ligge.
Jeg adlød og fik fred i sindet.
Min kone Martina bar på sin store sorg i flere år. Men Carol og John Arnott fra Toron-to-menigheden – hvor man holdt møder med flere tusinde deltagere hver dag i over 10 år – var på besøg i Tyskland.
De bad for Martina, og hun blev dybt berørt og helbredt af Guds store kærlighed.
– Jeg havde også selv tidligere troet på og prædiket om Guds kærlighed, men det gav mig et nyt fundament for mit liv, da jeg erfarede, at Faderen altid elsker mig – også når jeg ikke gør mig fortjent. Også i de svære situationer.
Efter at have oplevet alt det, mødte jeg så – modvilligt – Charles Ndifon i 2004.
Det skete ved nødhjælporganisationen Helps 10 års jubilæum, hvor Ndifon var aftenens overraskelse. Jeg havde før oplevet helbredelser, men ved Ndifons møder fik blinde synet, døve kom til at høre, lamme stod op og gik…!
Vi inviterede ham begejstret til Hamborg – men pressen fordrejede og fremstillede ham som pengepuger… Det var forfærdeligt. Men mange blev heldigvis helbredt.
Bagefter havde mange kristne jo travlt med at tage afstand fra os, så vi måtte arrangere de næste møder uafhængigt af kirkerne. I Düsseldorf var pressens omtale bedre. Og i Berlin var pressen fantastisk.
– Men hvis du som kristen er mere optaget af menneskers mening end Guds vilje, så er det umuligt at vokse åndeligt, slutter Andreas Zerger.
I dag rejser han med Ndifon, når han er i Europa, mens Martina tager sig af og underviser i menighederne i Hamborg, Düsseldorf og Berlin. Hun har også undervist på kvindekonferencer i Mexico og USA. Og børnene er også aktive kristne alle fire.