Blandt alle de tåbelige mails, som vi uopfordret modtager, har vi gennem nogen tid også modtaget nogle med anti-semitiske beskyldninger altså grove og ære-krænkende beskyldninger imod jøder.Der er for mig ingen tvivl om, at afsenderen klart overskrider grænsen for offentlig debat, når han bruger udtryk som forbandede jødesvin, jødesatan blodsuger landbruget, de frygtelige jødesvin i folketinget og i medierne, disse afskyelige kryb, osv. Alt er åbenbart jødernes skyld.
Afsenderen underskriver sine mails med Mail@Karsten-Holt.dk. Når man på internettet søger på navnet, opdager man, at der findes en pressemedarbejder af det samme navn hos Dansk Folkeparti. Jeg kontaktede derfor partiet og talte med vedkommende, som heldigvis kunne afkræfte, at det var ham, der havde sendt de afskyelige mails.
DFs Karsten Holt var meget beklemt ved at have en racistisk dobbeltgænger af samme navn, og han kunne oplyse, at der er tale om et tidligere medlem, som bor i Vejle og har en jøde-fjendsk hjemmeside.
Jeg har nu anmeldt vedkommende til politiet, og jeg vil opfordre læserne til at gøre det samme, når de støder på folk, der hetzer imod religiøse grupper og mindretal.
Vi er så vant til, at alt er tilladt. Men når nogen helt bevidst hetzer imod mennesker og lyver dem alt mulig ondt på alene på grund af deres jødiske race eller tro, så må ordensmagten gribe ind og beskytte de angrebne.
Og så er det i øvrigt ligegyldigt, om det er jøder, muslimer eller kristne, det går ud over. Eller andre.
Det er vigtigt, at vi kæmper imod den voksende antisemitisme over for vores jødiske medborgere. Efter krigen om Gaza i februar skete der en stigning i antisemitiske overgreb på 300% – i Europa!
Man kan måske synes, at mennesker, der har så blindt et had over for jøder, må lide af en form for sindsyge, eller at de er så fanatiske, at de ikke er værd at tage alvorligt. Men det var der som bekendt også mange, der sagde om Hitler.
Den slags skal stoppes nu.
Prev Post
Next Post