Hvorfor er det mon så vigtigt, at Jesus blev født…?Hvorfor fejrede de første kristne Jesu fødsel så meget, at man endda fastsatte kalenderen til at begynde på det tidspunkt, hvor Jesus blev født?Fordi Jesu fødsel markerer en helt afgørende ændring i verdenshistorien. Den har betydning for alle mennesker.
For at forstå betydningen, må vi gå tilbage til tiden før Jesus kom til verden.
Bibelen er i modsætning til, hvad mange tror – den absolut største og mest troværdige kilde til at forstå menneskets første tid. Intet andet sted er der samlet så megen original viden om vores fortid.
Kun modstanden imod kristendommen gør, at disse fantastiske kilder ikke gives den plads, de fortjener.
Havde vi en ikke-bibelsk kilde af samme format, ville den anses for at være af enorm betydning. Det nærmeste vi kommer er 30.000 assyriske lertavler, men de handler mest om regnskaber og lignende.
I Bibelen finder vi en stor og sammenhængende fremstilling af den periode, hvor vi med sikkerhed ved, at der har været mennesker på jorden. Det er menneskets historie.
De bibelske kilder er tilmed tilgængelige for alle.
De findes oversat til stort set alle sprog – ofte i letforståeligt hverdagssprog, så alle kan forstå dem. Teksterne findes endda på lyd og film.
Når nogle siger, at de ikke forstår Bibelen, må det skyldes, at de ikke har forsøgt. For så indviklet er Bibelen heller ikke. Den er nærmest som en roman, sammenlignet med de indviklede og ofte uforståelige tekst-stykker, vi ellers har adgang til fra årtusinderne før Kristus. Bibelen er en fantastisk kilde til viden og visdom.
Skabelsen i 1. Mosebog er dybt fascinerende, og det samme gælder mange beskrivelser i Gamle Testamente af enkeltpersoners oplevelser.
Alligevel er det bedre at begynde med Ny Testamente, hvor der fortælles om Jesus. Så kan man senere dykke ned i Gamle Testamentes dybder, som forstås bedre i lyset af Jesu forkyndelse.
Det er her i Ny Testamente, at vi især finder visdommen og indsigten i det åndelige. Det er her, de inspirerede Jesus-ord findes, som kan forandre mennesker og nationer. Det er her, vi kan læse, hvordan et menneske kan blive tilgivet og få del i det evige liv.
Ifølge Bibelen er vores situation som mennesker sådan:
1. Vi blev oprindeligt skabt af Gud for at leve i et Paradis en mægtig Edens have, hvor alt var idyl. Mennesket havde kontakt med og kunne kommunikere med Gud. Vi kunne være blevet i denne tilstand af fred for altid. Men sådan gik det desværre ikke
2. Mennesket blev fristet af det onde symboliseret af en slange, som lokkede dem til at gøre oprør imod Gud.
Slangen var Satan. En af Guds højeste englevæsner. Slangen havde gjort oprør og lokket en tredjedel af englene med sig. Bibelen beskriver menneskets syndefald med, at de spiste en forbudt frugt. Måske skal det forstås symbolsk. I hvert fald var det udtryk for, at de lyttede til den Ondes hvisken. Og det fik forfærdelige konsekvenser
3. Adam og Eva som de hed blev nu pludselig bange. De følte skyld. Hvor de før var gået nøgne omkring som uskyldige små børn, følte de nu skam. De gemte sig for Gud. Samvittigheden havde det skidt. Nøjagtig som vi stadig oplever det, når vi har givet efter for det onde. Skyld og skam plager os, selv om vi ikke altid vil være ved det. Og ingen medicin kan fjerne denne frygt. Kun tilgivelse.
4. Fordi menneskene havde gjort oprør og lyttet til den Onde, blev de udvist af Edens have. Og i løbet af de første kapitler i Bibelen læser vi, hvordan de begik stort set alle de synder, som menneskeheden siden er blevet plaget af.
De forsøgte igen at komme i kontakt med Gud ved at ofre afgrøder og dyr, men det onde havde fået sit tag i dem. Jorden var som forbandet
5. Til sidst var der så meget synd og vold på jorden, at Gud udryddede de første mennesker med en kæmpe vandoversvømmelse. Kun den retfærdige Noa og hans familie blev reddet i en ark.
Efter syndfloden levede mennesket i stadig kortere tid. Hvor de før kunne blive flere hundrede år, var klimaet og forholdene nu ændret, så gennemsnitsalderen i løbet af nogle århundreder var nede på vores nuværende niveau. Guds begrundelse var åbenbart, at mennesket så ikke kunne nå at udføre så meget ondt i løbet af et liv.
Alt i Bibelen kan forstås symbolsk og poetisk. Men det betyder ikke, at det bare er myter. Fx er der mange tegn på, at syndfloden virkelig skete. Fx de geologiske lag, fund af tropiske dyr under isen – og at sprogene åbenbart udviklede sig fra Ararats højland ud i verden. (Om alt dette kan man læse detaljeret i bogen Noahs Ak fundet igen? som er udsolgt, men kan lånes på biblioteket.).
I stedet for at tro på Gud, begyndte menneskene nu at tilbede solen, månen og stjernerne, eller afguder af træ, som de selv havde lavet. Men en mand ved navn Abraham fik syner og åbenbaringer, som kaldte ham til at bryde ud fra sin onde samtid og slå sig ned i Kanaans land (Israel).
Fra Abraham nedstammer både jøder og arabere. I Bibelen følger vi især Guds omsorg for Abrahams jødiske efterkommere Isak, Jakob og de tolv sønners stammer, som blev til Israels folk. Store riger opstod samtidig i Assyrien, Babylonien (Irak), Persien (Iran) Egypten og Indien. De var ledet af herskere, som byggede deres magt på grusom vold og endeløst magtbegær.
Abrahams efterkommere slog sig ned i Egypten, hvor de efterhånden blev slaver. Men efter 400 år førte Moses dem ud af Egypten og efter en ørkenvandring ind i Det Forjættede Land, Israel. Moses havde et tæt forhold til Gud, og han fik De 10 Bud og en række andre love, som skulle hjælpe menneskene til at leve rigtigt. Loven som findes i Mosebøgerne gjorde Israel til et civiliseret samfund, hvor de rige og stærke ikke havde lov at undertrykke de svage. Mange af de idéer, vi bygger vores demokratiske samfund på, stammer fra Bibelen.
Loven viste menneskene, at de ikke levede op til den standard, som Gud havde sat. For at bøde for folkets synd skulle præsterne derfor ofre et dyr en syndebuk, som symbolsk blev pålagt folkets synd. Alt dette og alle de andre specielle regler fra Gamle Testamente var midlertidige. De skulle vise hen til den Messias, som engang skulle ofre sig for at tage skylden for alle menneskers synd.
Profeter, der kunne fornemme Guds vilje, profeterede allerede 5-700 år før Jesus om, at han skulle komme.
Jesus var altså Guds svar på, at menneskene ikke kunne eller ville leve retfærdigt.
Jesus kaldtes Guds søn. Han var ét med Gud, som på den måde selv kom til jorden for at hjælpe os mennesker ved selv at dø for vores synd.
Selv om Jesus blev født blandt fattige mennesker, skete der tegn på himlen som tiltrak astrologer fra Iran-Irak.
Gennem sine mirakler og sin undervisning viste Jesus os i løbet af kun tre år sandheden og hans ord blev spredt til hele verden og kan ikke holdes nede. Da han blev korsfæstet var han syndebukken, Guds rene lam, som med sit blod betalte prisen for al den synd, der var begået, og som ville blive begået.
Jesus gør det nemlig klart, at vi alle ville gå fortabt efter døden, ja, endda havne i et helvede, hvis vi ikke tager imod den frelse, som Gud nu har foræret os med Jesus.
Det er derfor på en dødsensalvorlig baggrund, at Jesu fødsel er så gode nyheder.
Derfor udholdt de første kristne voldsomme forfølgelser for udbrede de gode nyheder til hele verden.
Hvis du ikke har gjort det før, så kan du ganske enkelt bede: Jesus Kristus, jeg tror, at du har betalt for al min synd med din død. Tak fordi du har frelst mig og lover mig et evigt liv. Kom ind i mit liv, fyld mig med din Helligånd og led mig. Så vil jeg følge dig.
Når vi beder sådan og mener det, så vil Gud leve op til de løfter, vi har i Bibelen. Han frelser os og giver os ret til at være Guds børn.
Gennem Helligånden vil Gud dagligt vejlede os til et nyt og bedre liv. Men Gud presser sig ikke på. Det er op til os selv, hvor stor indflydelse, Jesus skal få på vores liv. Man kan godt være kristen og alligevel gå glip af meget, fordi man ikke véd bedre eller ikke vil tage imod. Ofte hindrer fordomme og teologiske forestillinger os i at tro.
Men det er ikke Guds vilje. Frelsen er så stor og dyb og rig, at vi aldrig bliver færdige med at modtage nye velsignelser hvis vi bare vil.
Guds pakke indeholder meget mere end det evige liv efter døden. Det nye liv begynder her og nu.