Derfor er Alice gladfor sin avis
I sidste uge opfordrede vi dig til at skrive, hvad du er GLAD for i din avis Udfordringen, og om du har nogen gode idéer.
Alice Iversen fra København skriver, at hun er glad for læserbrevene i Udfordringen, især hvis meningerne er i balance, så de ikke er ensidige, men set fra flere synspunkter. Jeg kunne godt tænke mig, at I havde en hel side med læserbreve hver uge, foreslår Alice.
– Desuden er jeg glad for annoncering af de kristne aktiviteter (hvis jeg modtager bladet inden..!)
Jeg er glad for vidnesbyrd, især hvis det er fra almindelige mennesker og de ikke er for lange, skriver Alice som selv kun har været kristen i 6-7 år. Noget af det, der fik hende på sporet af Jesus, var en cd med Andraé Crouch, som virkelig talte til hende.
Hun havde fået cden af en veninde, som havde en søster, der kom i samme kirke som Crouch i USA. Søsteren fortalte Crouch om Alice, og han blev så rørt af hendes historie, at han brugte tre kvarter på at finde bibelvers og satte sig ned og skrev til Alice.
Alice har selvfølgelig gemt brevene fra den kendte sanger, som har skrevet sin hilsen i hånden og med guldskrift.
Andráe opfordrede Alice til at tage troen til sig. Og han skrev bl.a. et citat fra en af sine sange, at han håbede, de snart ville kunne ses på denne side af Himlen.
Alice har dog også nogle kritiske punkter, som vi nu vil se nærmere på.
Hvis du har lyst til at fortælle, hvad du er GLAD for i Udfordringen eller har gode idéer til at gøre avisen bedre, så skriv til os.
Comments are closed.