Noahs Ark er ikke forstenet

Men NAMI-teamets kurdiske guide fandt allerede i 2006 forstenet træ tæt ved det sted på Mt. Ararat, hvor ”arken” nu er fundet.I august 2006 fandt den kurdiske guide Ahmet Ertugrul (Parasut) et stykke træ i ca. 4.000 meters højde på Mt. Ararat. At finde træ så højt oppe var i sig selv utroligt.

Det kinesisk-tyrkiske team viser deres fund af forstenet træ frem i 2007.

Der har aldrig boet mennesker ovenfor 3.000 meters højde på Mt. Ararat. Og i 4.000 meters højde er der altid sne og is på nordsiden af bjerget, hvor han fandt det. På sydsiden derimod får solen i varme perioder sneen til at smelte helt op til 5-600 meter før toppen, – som det er tilfældet i år.
Parasut kontaktede straks sine kinesiske team-venner i Noah’s Ark Ministries International (NAMI) i Hong Kong.
Selv om de var overbevist om, at de sammen havde været meget tæt på at afsløre arken i 2004, var de godt klar over, at der skulle håndgribelige beviser til, hvis verden skulle overbevises om, at resterne af det årtusindgamle skib fra Bibelen stadig lå på bjerget.

Det forstenede træ, som Parasut fandt.

De fik Parasut til at sende et stykke af træet til Hong Kong, hvor de fik det undersøgt på The Applied Geoscience Centre of the Department of Earth Science. University of Hong Kong bekræftede, at prøven var et stykke træ, som var blevet forstenet – i modsætning til nye træfund, der dukkede op i 2008, hvor træet vel at mærke IKKE var forstenet.

Forstenet træ kan være ungt

Normalt regner geologer med, at forsteninger er sket over millioner af år, fordi de forklarer de geologiske forhold ud fra udviklingsteorierne.
Ifølge disse teorier er alt sket tilfældigt – og der regnes ikke med verdenskatastrofer, som fx Syndfloden, selv om der efterhånden er dukket mange tegn op på, at der faktisk skete en enorm vand-katastrofe for ca. 5-6.000 år siden.
Og i praksis er der mange eksempler på unge forsteninger, som indeholder ting fra nyere tid, som fx en hammer, og disse forsteninger kan jo derfor ikke være ret gamle.
Under særlige forhold kan træ gennemgå en proces, som gør det hårdt som sten.

Den såkaldte London Hammer blev fundet indkapslet i en sandstens-forstening – og skulle altså ifølge de geologiske teorier være forstenet for millioner af år siden.

Jeg har selv fundet forstenede træstammer i Tchad i nærheden af grænsebyen Lere i Afrika. Stammerne bar tegn på, at de var hugget om eller savet af mennesker – og så kan det ikke (heller ikke efter udviklingsteorien) være sket for millioner af år siden.
Det mest pudsige eksempel på, at teorierne om de mange millioner af år ikke holder vand, er dog den såkaldte London Hammer.
Som det fremgår af billedet, er der ingen tvivl om, at det er en menneske-fremstillet hammer, der er omkranset af en forstening af sandsten. Men sandstens-perioden dateres til for 360-460 mio. år siden…
Altså mange millioner af år før der – ifølge udviklings-teorien – skulle være opstået mennesker (normalt siger teorien for ca. 80-300.000 år siden.)
Så teorien om forsteninger hænger ikke rigtig sammen.

Et kattelem…

For sandhedens skyld skal det nævnes, at nogle geologer mener, at de lokale lag kun er 110-115 mio. gamle. Men det ændrer jo ikke på problemet.
Evolutiuons-geologernes væsentligste modargument er dog, at hammeren åbenbart ikke blev blev fundet i selve sandstenslaget, men i en løs sten. Kattelems-forklaringen lyder derfor:
– Hammeren kan være tabt af en amerikaner for et par hundrede år siden i noget opløst materiale, som derefter blev hårdt igen. (Glen J. Kuban).
Geologen John Cole forklarer: “Mineraler i opløst tilstand kan hærde omkring et indført objekt, som tabes i en revne eller efterladt på jorden, hvis den bund, det omgives af er kemisk opløst.”
Hvilket blot bekræfter, at forsteninger altså kan ske på forholdsvis kort tid og ikke behøver tage millioner af år.
Guiden Parasuts træ-fund kan altså sagtens stamme fra Noahs ark, selv om det er forstenet.

Nyt fund ikke forstenet

Men det store fund, som kurderne og kineserne senere gjorde i 2008 og offentliggjorde i 2010, indholder altså træ, der ikke er forstenet. Det har ligget indesluttet i is gennem ca. 4-5.000 år og ikke været udsat for vejr og vind.

Ny artikel i næste uge.

Obs! Bogen om Noahs Ark er lidt forsinket. Den udkommer midt i oktober. Derfor forlænges tilbuddet om at bestille både bog + dvd-program til reduceret pris. Se hosianna.dk eller ring 74562202.

Leave A Reply

Your email address will not be published.