Da Anne Ditte mandag den 3. maj kl. 17.30-18.00 lå på sofaen i sin stue og lyttede til den kristne Norea lokalradio i Haderslev, skete der noget overnaturligt.
– Jeg lytter altid til deres programmer, for der er mange gode andagter og jeg kan så godt li sangene, siger hun.
Anne Ditte har altid troet på Gud og Jesus, men hun har ikke haft det så nemt de sidste år. Depression og angst har plaget hende, og hun fortæller, at hun ofte har været tæt på at gøre det hele forbi.
Det første alvorlige knæk fik hun nok, da hendes ven døde mens hun var i kirke. Hun har været ramt af sygdom, så hun måtte sygemeldes i syv måneder. Da maskinerne overtog hendes arbejdet på et stort mejeri, blev hun arbejdsløs.
– Men det er kirken og kristendommen, der har hjulpet mig igennem, siger hun.
Anne Ditte er i mange år kommet i en bibelkreds, og har dér mange gode venner.
I efteråret fulgte hun et Alpha-kristendomskursus i den lokale folkekirke:
– Det var jeg vild med, siger hun rent ud. – Det er det bedste, jeg har været med til.
– Før har jeg altid været bange for at sige noget af frygt for, at man ville grine af mig. Men her turde jeg godt.
Bagefter deltog hun i en husgruppe af Alpha-folk, hvor man har bedt sammen for deltagernes konkrete problemer. Og gang på gang har de oplevet, at det faktisk hjalp!
Så troen på, at Gud også ville hjælpe hende, voksede. Selv om hun havde det elendigt ind imellem begyndte hun at tro på, at hun ville blive rask for sin nervøsitet.
Den mandag lå hun så på sofaen og lyttede til Norea Radio, mens hun kiggede på sit billede af Den Gode Hyrde.
Det var tidl. forstander Hans Erik Nissen, Luth. Missions Højskole, der holdt andagt om Jesus, der efter sin opstandelse kom til de skræmte disciple. Jesus gik lige ind til dem – gennem lukkede døre og sagde Fred være med jer!
I slutningen af andagten bad Nissen en bøn, som Anne Ditte følte var netop for hende:
– Tak fordi du går ind gennem de lukkede døre. Vil du også gå ind gennem sådan en dør nu til et menneske, der har det svært…
Netop som han sagde det kiggede Anne Ditte, automatisk som hun siger, hen på sin egen lukkede dør.
– Og så ser jeg ligesom en sky, der kommer gennem døren – noget der blafrer i luften – noget gråt og brunt.
– Blev du ikke bange?
– Nej da, slet ikke, jeg vidste med det samme, at det var Helligånden, der kom.
– Var det ligesom et lys?
– Nej, der var ikke noget lysskær. Og det var der kun i måske et minut. Men så sagde en stemme: Du bliver rask.
– Var det en hørbar stemme?
– Ja, jeg kunne tydeligt høre den, og det var en mands stemme, fortæller Anne Ditte.
– Hvad skete der så?
– Så mærkede jeg noget, der løsnede sig indeni mig, så jeg kunne slappe af for første gang i jeg ved ikke hvor mange år…
Der var noget, der gik løs.
Så mærkede jeg sådan en varme strømme igennem kroppen. En stærk indre varme.
Og bagefter sådan en glæde, ja, jeg blev simpelthen så glad så glad. Jeg rejste mig op og priste Gud. Jeg lagde mig også på knæ ved billedet af Den Gode Hyrde og takkede Jesus, fortæller Anne Ditte, der stadig tager sin medicin og er taknemlig for sin gode travle læge, der alligevel giver sig tid til at snakke med hende, når hun har brug for det. Og nu véd hun, at hun bliver rask.
– Jeg har altid elsket Pinsen og pinsesalmerne – men i år er det på en anden måde, for nu véd jeg, det er sandt, det med Helligånden, siger hun.