Redaktør
Mogens Lykketoft har provokeret Israel ved kun at ville besøge det palæstinensiske område. Nu har Israel svaret igen ved at aflyse hans officielle besøg.
Lykketoft er nemlig folketingets formand. Dermed svarer hans besøg i et land til et officielt besøg på linje med besøg af Dronning Margrethe.
Men stik imod de diplomatiske regler har Lykketoft valgt kun at besøge det palæstinensiske område og tale med repræsentanter for Israels fjender. Folk, der stadig vil jage jøderne ud i Middelhavet, som det hedder i den palæstinensiske retorik. Folk som hylder Hitler (se side 7). Som går ind for terrorisme – og jubler, når den udføres…
”Sig mig, hvem du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du er,” lyder et gammelt dansk ordsprog.
Det er et mysterium, at Lykketoft og hele venstrefløjen er mere på venskabsfod med de muslimske og udemokratiske regimer og bevægelser i Mellemøsten, end med den eneste velfungerende demokratiske stat.
Engang var socialdemokraterne forkæmpere for den nye israelske stat, hvor verdens forfulgte jøder endelig kunne få et hjemland. Engang forsvarede Danmarks socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen Israel lige op i ansigtet på de arabiske oliesheiker. Vi fik en oliekrise og måtte have bilfri søndage en kort periode – men til gengæld kunne vi være os selv bekendt. Vi havde forsvaret jødernes ret til et land overfor pengenes rå magt.
Men da Lykketoft blev udenrigsminister en kort periode, lagde han sig ud med Israel. Nu gør han det igen.
Det triste ved hele denne historie er, at Lykketoft udmærket kender de diplomatiske regler og derfor må formodes at have skabt denne provokation med vilje. Som en ydmygelse overfor Israel. Hvorfor?
Det er i strid med, hvad Danmark siden 2. verdenskrig har været kendt for. Nemlig at vi hjalp de danske jøder til at flygte til Sverige under krigen, så de undgik udryddelse i kz-lejre. Danmark har også siden hen i diplomatisk sammenhæng arbejdet for at beskytte det jødiske folk imod de utallige angreb, der rettes imod dem i FN og andre internationale sammenhænge fra arabiske, muslimske, kommunistiske, fascistiske og andre fjender.
Det er på tide, at vi i Danmark – og specielt på venstrefløjen – betænker, om vi skal falde Israel i ryggen sammen med det hujende jødefjendske kor. Eller om vi ikke netop skal stå sammen med jøderne i en tid som denne.