Redaktør
Det er ikke kun Paven, der bruger bøn for at opnå politiske resultater. Som du kan læse i denne uge, har Udfordringen også opfordret til, at der i hver kommune dannes fælles bønnegrupper, som beder for det lokale samfund og for Danmark.
Verden tror, at bøn i bedste fald er poesi og terapi. Men når vi ser tilbage om et par år, vil vi se, at bøn virkelig kan forandre alt. Læg mærke til, hvad der sker i det politiske.
Det er vigtigt at komme sammen i bøn på tværs af kirkeskel for at manifestere enhed og fælleskab.
Men du kan også være nødt til at bede derhjemme.
På ø-gruppen Hebriderne var der to søstre på 82 og 84 år. Den ene var blind, og den anden var plaget af gigt, så de kunne ikke deltage i de kristne møder mere. I stedet bad de om, at Helligånden måtte komme over deres lille by, Barvas, hvor de unge var så ligeglade med Gud.
Ø-gruppen oplevede derefter en af de kraftigste vækkelser i nyere tid, som fortsatte i flere år og helt forandrede befolkningen. Fordi de to ældre kvinder troede på bønnens magt og holdt ud, skete der et gennembrud. De var desperate for Guds indgriben. De bad med passion og i tro.
Husk, hvem du taler med
Når vi beder for vores lokale samfund og for Danmark, må vi først og fremmest have tro på, at det kan nytte noget at bede. Ellers beder du uden forventning. Men har du først oplevet, at dine egne eller andres bønner fik en virkning, så går du til det med større ydmyghed, forventning – og begejstring. Gud Fader den almægtige i universitet kan opfatte din bøn…! Du forstår ikke hvordan, men ser virkningen.
Nogle kristne har gjort Gud til en lille husgud i deres egen forestilling. De har ligesom selv skabt ham. De viser ingen virkelig respekt eller ærefrygt, for de ved ikke, hvilken ufattelig og frygtelig magt, de har med at gøre.
Når vi beder for Danmark, skal vi huske, hvem vi har i den anden ende. Når vi fatter lidt af det, stiger vores forventninger til, hvad vi kan bede om.