Redaktør
Mange kristne har en mening om Kristendemokraterne. Allesammen synes vi, at vi kan forvente det højeste af et parti, som kalder sig kristent.
Mange kristne vil ikke engang stemme på KD, fordi det ikke er så kristent, som de synes, det burde være. Eller det er måske for kristent. Så stemmer de hellere på partier, som måske ligefrem bekæmper kristne værdier.
Men lad os i anledning af KD-partiets sidste afgørende landsmøde inden valget vende spørgsmålet om: Hvad med os? Er vi nogle ordentlige vælgere?
Misforstå mig ikke. Jeg er selv kritisk overfor den måde, partiet har ført sig frem – specielt for nogle år siden under Kornbeks ledelse. Og den nye ledelse kan sikkert bekræfte, at jeg stadig er alt for irriterende kritisk.
Ikke desto mindre er jeg ikke i tvivl om, at jeg som kristen bør støtte det eneste parti herhjemme, som klart vedkender sig kristendommens værdier.
Hvis partiet heller ikke vinder næste valg, kan vi diskutere, om det er bedre at nedlægge det og gå ind i de andre partier. Men nu, hvor det møjsommeligt har indsamlet de tusindvis af underskrifter, så det kan opstille – måske for sidste gang – bør vi kristne vælgere ikke svigte.
Nogle kristne kræver, at partiet skal markere sig højlydt imod fx islam eller homo-vielser. Enig. Men før du kræver, at andre skal stille sig i gabet og råbe op imod alt det forkerte, så overvej lige engang, om du selv tør sige det samme – bare til dine naboer.
Den tid er forbi, hvor kristne med vores holdninger blev æret i samfundet. Nu er det et personligt offer og derfor et kald som kristen at gå ind i politik.
Hvis du synes, at kandidaterne er for dårlige eller at partiet ikke gør nok, så gør selv en indsats. De fleste af medlemmerne i KD er trofaste, men gamle mennesker. Der er brug for yngre folk, som vil stå i gabet – i dag.
Det handler ikke om at gøre politisk karriere. Der er ikke brug for folk, der er mere optaget af sig selv end af sagen. Der er brug for folk, der er villige til at ofre sig selv og deres egen ære for en større sag.
Vi står midt i en kulturkamp. I den situation kan vi ikke bare stå og pege fingre. Vi må selv gøre noget. Og vi må finde os i, at alt ikke er perfekt.
Gå ind i kampen, du!