Musikerfamilie fandt Gud i videnskaben

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Familien Pultz på Djursland har selv fundet frem til en levende tro, efter at faderen begyndte at tvivle på, at evolutionsteorien var sand.

– For ca. 8 år siden opdagede jeg, at der fandtes veluddannede intelligente mennesker, som stillede spørgsmåltegn ved evolutionsteorien, fortæller Karsten Pultz.

– Jeg havde selv haft mine problemer med teorien.
Der manglede ligesom en forklaring, når det gjaldt den åndelige side af menneskelivet. Hvorfor laver vi kunst? Hvorfor skelner vi mellem godt og ondt? Hvorfor kalder vi noget sandhed og andet løgn? Spørger Karsten Pultz.
Han begyndte at søge på nettet efter oplysninger om evolution.
– Jeg stødte hurtigt på begrebet intelligent design, fortæller Karsten.
– Efter et halvt års tids efterforskning nåede jeg til den foreløbige konklusion, at evolutionsteorien har store problemer, – men at den stadig er en vigtig teori, som givetvis indeholder megen sandhed.
Men efter et par års søgen nåede jeg til konklusionen, at teorien højst sandsynlig er forkert, men at der er et antal empiriske data, som kun kan forklares ved hjælp af den.
Nu er jeg imidlertid nået dertil, hvor jeg ved med 100% sikkerhed, at teorien er forkert.
Der er ingen beviser for den overhovedet, men tonsvis af beviser imod.

Vil undgå en skaber

– Hvorfor tror de fleste så på teorien?
– Jeg tror, det er på grund af et personligt ønske om at ”undgå” en skaber i deres foretrukne forståelse af verden.
Det kan også være en frygt for at sætte sig op imod et akademisk dogme og dermed ødelægge ens karriere.

Ikke kristen baggrund

Karsten Pultz kommer interessant nok ikke fra nogen kristen baggrund.
– Som barn var jeg ganske vist med min far rundt i mange kirker, men det var for at se på kalkmalerier og den slags. Min far var ateist. Han forklarede mig, at mennesker tidligere troede på en gud, som havde skabt det hele, men det var vi holdt op med. Nu troede vi på, at vi nedstammede fra aberne.
Karsten Pultz husker dog, at han altid følte sig godt hjemme i kirkerne. Der var en særlig fredfyldt atmosfære, som han godt kunne lide.

Musikkonservatoriet

Som ung studerede han på Musikkonservatoriet i Aarhus, ligesom hustruen Kirsten.
Han mødte Kirsten hos klaverlæreren, og de to musiske mennesker blev forelskede og giftede sig. De slog sig ned på Djursland, hvor Kirsten i dag er organist i Virring, Essenbæk, Aarslev og Hørning kirker.
Heller ikke hun havde nogen kirkelig opvækst.
– Men jeg sang da i kirkekor som 14-årig. Måske troede min mor også, men det var ikke noget, vi nogensinde snakkede om…
Som barn bad jeg aftenbøn. Men omkring konfirmationen kom jeg i tvivl om det med Gud.
– Jeg har aldrig troet på den historie med aberne, men jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle tro på. Mine forældre var noget optaget af det alternative, det mystiske, Rudolf Steiner osv. Men det sagde ikke mig så meget.

Kvantefysikken

Kirsten fulgte Karsten i hans søgen efter en bedre forklaring på livets opståen og sammenhæng.
De stiftede bl.a. bekendtskab med kvantefysikken, som også Einstein og Niels Bohr arbejdede med. Kvantefysikken beskæftiger sig med stofs egenskaber som atomer. Man anskuer stof som bølger.
Kvantefysikken har haft stor betydning for filosofiske emner, fordi den delvis kan forklare det uforklarlige, som fx Jesu mirakler.
En aha-oplevelse
– Jeg har tidligere opfattet Jesus mest som en stor profet og et stort menneske.
Men kvantefysikken gjorde det muligt for mig at fatte, at når Jesus sagde, at han var Guds søn, så var det, fordi han havde kontakt til det, som nogle fysikere kalder ”the unified field of intelligence”, fortæller Karsten.
Han kom altså stadig nærmere tanken, at der var en intelligent Skaber bagved alt det skabte – der altsammen indeholder en uforklarlig intelligent kompleksitet.

– Det er jo ikke den mest almindelige måde, hvorpå mennesker kommer til tro på Gud….Hvad sagde du til det, Kirsten?
– Jeg synes nok, det var lidt mystisk med kvantefysikken.
Jeg kan bedre forholde mig til intelligent design. Det bekræfter mit eget gudsbillede.
– Men det vigtige ved kvantefysikken er, at den én gang for alle smadrer det materialistiske verdensbillede, fastslår Karsten.
– Det gjorde den allerede for 100 år siden. Der er bare ikke nogen, der fortæller folk om det i skolen.
Max Plank, som er kvantefysikkens fader, fastslog, at det materielle stof kun eksisterer, hvis der er ånd bagved.

Sandheden er ilde hørt

– Det er jo meget tæt på, hvad Bibelen siger…?
– Ja, og det gør mig vred, at børnene i skolen bliver vildledt til at tro, at videnskaben siger, at det materielle er den ultimative virkelighed. Det er det ikke.
Karsten Pultz har viet en del af sit liv til at forklare, hvad der faktisk er videnskabeligt belæg for, og hvad der ikke er.
Desværre oplever han, at det er svært at komme ud og holde foredrag om emnet på skoler og gymnasier.
Sandheden er ilde hørt…
Derfor blev han meget opmuntret over at få lov at skrive en serie kronikker i Udfordringen i oktober/november om skabelse og intelligent design.
– Når man er ude af evolutionsteorien, så kan man begynde at se, hvad der faktisk står i Bibelen. Det Gamle Testamente er jo meget vigtigt. Hvis ikke man har med, at Jesus er Messias, så bliver kristendommen jo noget indskrænket, siger Karsten Pultz.
– Da jeg fortalte vores to præster, at evolutionsteorien haltede, så rystede det deres verdensbillede. For Folkekirken har helt fra det 19. århundrede bare accepteret, at evolutionsteorien nok var videnskabeligt bevist, og så måtte man bare indrette sig…
Men det påvirker jo ens tro, hvis Gud ikke skabte verden.

Musikalsk familie

– I interesserer jer også meget for musik i familien?
– Ja, vi har holdt 150 koncerter rundt om i Danmark som familie. Vi optræder i mange kirker, fordi det især er klassisk musik og kirkemusik, vi spiller, fortæller Kirsten og Karsten.
Alle de tre børn spiller messinginstrumenter. Familien optræder med to trompeter, et waldhorn, en basun og slagtøj.
Og de spiller alle på rimeligt højt musikalsk niveau. Og alle i familien komponerer selv musik.

Skole derhjemme

– I har valgt selv at undervise børnene. Hvorfor?
– Jeg hadede selv at gå i skole, fortæller Karsten uden omsvøb og forklarer:
– Hvis man er bare en lille smule kreativ, så er det svært at trives i folkeskolen. Så kan det godt føles som et fængsel.
Da jeg var 13 år, sagde jeg til min mor, at hvis jeg fik børn, så skulle de aldrig nogensinde gå i skole.

– Holdt du det?
– Jeg var jo ikke ene om at bestemme det, og Kirsten syntes i starten, at børnene skulle i skole ligesom de fleste andre. Og det kunne jo være.
Så Fredeik fik en uge i Auning skole, men så kunne hun godt se, at det ikke duede.
Så tog vi springet og underviste dem selv. Alle syntes, at vi var tossede – undtagen fire lærere, som vi kendte. De syntes ikke, det var så tosset. og en af dem sagde endda tillykke.

– Har det været svært?
– Nej, vi har kunnet nøjes med at bruge en time om dagen. For når man selv underviser sine børn, så bliver det meget mere intensivt, fortæller Kirsten.
– Og så har man den fordel, at man kan indrette det efter børnenes interesser. Hvis de fx ikke interesserer sig for matematik i en periode, så kan man koncentrere sig om historie eller noget andet. Og på et tidspunkt kommer motivationen tilbage, siger Karsten. Han og den ældste søn har for tiden et projekt, der går ud på at undersøge, hvem ”kæmperne” i Bibelen var. De kaldes niphilim, og mange har spekuleret over, om de kan være forklaringen på de mega-konstruktioner, som findes rundt om i verden – bl.a. pyramiderne.
– Vi skal rundt og kigge på stendysser, fortæller Karsten.
– Der findes 250 avisartikler fra 1880-1920, som fortæller om fund af skelletter, der er i overstørrelse. Ofte er disse fund blevet gemt væk i fx Smithsonian Museums kældre.
Også i Danmark er der fundet et kæmpeskelet. Tidsskriftet Skalk har fortalt om det.
Sandheden skal ikke holdes skjult. Det skal frem i lyset.

Se mere om familien Pultz på hjemmesiden:
www.familien-pultz.dk
Læs kronikken af Karsten Pultz.