Alle danskere er naturligvis chokeret over, at en terrorist dræbte to mennesker, sårede flere og selv blev skudt af politiet i weekenden i København.
Terrorismen er kommet til Danmark. Og gerningsmanden var endda født og opvokset i Danmark… Dét, der udløste terroraktionen, var som bekendt et debatmøde med den svenske ”kunstner” Lars Vilks, som har specialiseret sig i at male blasfemiske malerier. Ligesom en anden svensk kunstner, Dan Park, for nylig udstillede provokerende billeder på Christiansborg, og har provokeret med at udstille en kollage, hvor tre navngivne svenske sorte blev hængt. Kristendemokraternes formand har tidligere anmeldt en politiker fra Dansk Folkeparti for at udstille dette på Christiansborg.
De fleste politikere har ellers travlt med at støtte Charlie Hebdo og den svenske kunstner i deres meget grove provokationer af muslimerne. Og naturligvis skal islamister ikke begrænse vores ytringsfrihed med terror. Men måske skulle vi i Vesten også overveje, om det er rimeligt at forhåne det, der er helligt for andre. Muhammed var ikke nogen hellig mand set ud fra et kristent synspunkt. Han var en falsk profet, og vi har også i Udfordringen givet plads til seriøse artikler, der beskriver Muhammeds og muslimernes ugerninger.
Vi afslører fakta. Men vi går ikke ind for at håne andre. Der er også forskel på at bringe de forholdsvis uskyldige humoristiske tegninger, som Jyllands Posten i sin tid bragte, og så at håne muslimerne på det groveste ved at vise deres ”hellige” profet i forbindelse med sodomi og andre dybt sårende situationer. Det har kun til formål at provokere. Skal demokratiet understøtte, at man ophidser til vold? Hvad med at vise anstændighed og tage hensyn?
Bagsiden af det vestlige ”frisind” er, at tusinder dræbes på den mest gruopvækkende måde af islamister i Mellemøsten og Afrika. Når ekstremistiske bevægelser som IS og Boko Haram får en vis opbakning blandt muslimer, så er det bl.a. fordi vestlige politikere opfører sig så arrogant og nedladende overfor religiøse følelser. Vores politikere burde være mere optaget af at hjælpe de forfulgte kristne og jøder end at skabe mere vrede og uforsonlighed.
Kære Henri Nissen
Udfordringen er en glimrende avis, som jeg læser med stor interesse, men jeg må ærligt talt indrømme, at jeg fik kaffen galt i halsen, da jeg læste nærværende leder. Jeg tillader mig hermed at være uenig og bruger i den forbindelse min ytringsfrihed, idet jeg håber, at du hverken bliver fornærmet eller føler dig forhånet, men det er jo dit valg ikke?
Før det første fremgår det af lederen, at vi har ytringsfrihed, men det bliver efterfulgt af et ”MEN”. Dette ”men” gælder bl.a. forhånelse af andre. Problemet er her, hvem sætter grænsen? Det gør vel dem der bliver voldelige? Eller politikerne? Eller bageren? Eller pædagogen? Eller (indsæt selv)? Nej – det eneste ”men” der gælder i ytringsfriheden er straffelovens bestemmelser. Ellers ville vores religionsfrihed hurtigt blive ophævet af andre – tænk blot på, hvor mange der bliver ophidsede over kristendommen, og det er der en del ateister der gør, skulle jeg hilse og sige.
For det andet understøtter demokratiet ikke, som påstået i lederen, ”at man ophidser til vold”. Det er jo mennesket selv, der vælger at blive ophidset og voldeligt, uanset hvad grunden måtte være. Og som kristne har vi jo lært at vende den anden kind til, eller? Religiøse følelser er ikke mere hellige end andre. Hvis man tænker tanken til ende, så kan alt jo ophidse til vold, vi er jo forskellige som mennesker.
For det tredje er det IKKE vestens ”frisind”, der dræber tusinder, ej heller er det vestens ytringsfrihed og brug heraf, der er skyld i ”en vis opbakning blandt muslimer” til IS og Boko Haram, som hævdet i lederen. Det klarer terroristerne og Islam ganske fint uden hjælp – det står jo i Koranen! De sidste halshugninger i Libyen skete jo kun fordi ofrene var kristne! Skal vi så stoppe med at være kristne, fordi det provokerer nogle til at begå uhyrligheder? At man bruger alle mulige undskyldninger for at få støtte og sympati til at være fornærmet og blive voldelig, det er jo ikke noget nyt. Da muligheden bød sig, gik Muhammed jo også som det første på hævntogt over for dem, der havde afvist ham i den periode, hvor han prædikede fred og fordragelighed. Så nej, det er stadig ikke vestens skyld!
Når ovenstående så er sagt, så kan jeg kun være helt enig i første del af lederens sidste sætning, som fortjener en gentagelse her: ”Vores politikere burde være mere optaget af at hjælpe forfulgte kristne og jøder …”.