Simon flyttede hjemmefra, og Maren var klar til at underskrive skilsmissepapirerne. Hun havde forsøgt igen og igen. Nu var hun iskold…. Men så skete der noget med Simon – og med Maren.
Maren og Simon havde haft problemer i deres ægteskab, siden de blev gift for 9 år siden. Men sidste år gik det helt skævt.
– Simon ville være politibetjent og begyndte derfor at gå på VUC i Haderslev, fortæller Maren.
På skolen fik de en ny pige i klassen, og Simon blev hurtig betaget af pigen.
Maren kunne godt mærke, at der var sket noget, men Simon sagde ikke noget. Han ville heller ikke indrømme, at der var en anden, men Maren læste hans SMS-beskeder og konfronterede ham med sin opdagelse.
Så indrømmede han, at han havde fundet en anden.
På trods af at han var vokset op i missionske kredse, så Simon deres ægteskab som færdigt, og han var klar til at begynde et forhold til den anden kvinde.
En dag var der nemlig én i kirken, der gav ham et ”ord fra Gud”.
”Du står i mørket. Du skal komme ud i lyset!” Og det var jo ikke helt forkert, men Simon fejltolkede beskeden. Han troede, at mørket var hans komplicerede ægteskab med Maren. Og lyset, ja det var jo så at fortsætte forholdet med den nye kvinde, som var meget sjovere at være sammen med.
Ægteskabsrådgiveren
– Jeg følte bare, at nu var det slut med vores ægteskab. Jeg orkede ikke at kæmpe for det længere, husker Maren.
– Men så spurgte en ægteskabsrådgiver, om jeg ikke ville komme forbi til en snak. Hun fortalte sit vidnesbyrd, at hun havde oplevet en lignende situation. Og hun havde besluttet at kæmpe for deres ægteskab – og havde vundet.
Det var lige spot-on!
Derfor ringede jeg til Simon og sagde, at jeg stadig elskede ham gerne ville fortsætte.
Det var han nu ikke så begejstret for. Han havde endelig følt sig fri, så han afviste mig gang på gang.
Nyforelsket og iskold
Jeg måtte bede Gud om at give mig kærlighed til ham – på trods af alt. Og det skete! Jeg blev så nyforelsket, at det næsten var for meget. Simon afviste mig og sagde: ”Det er ikke dig, jeg elsker!”
Det var meget hårdt. Og nu bad jeg i stedet Gud om at tage den kærlighed bort, som alligevel ikke kunne blive til noget. Og det skete også! Jeg blev iskold.
Det var lige før julen for et år siden. Jeg blev så kold, at jeg 1. juledag kunne sige til ham, at hvis han døde, ville det blot være en lettelse for mig – og jeg mente det.
Terapeutens råd
I nytåret var vi sammen med vores venner, som vi plejede. Simon var begyndt at tænke sig om. Han antydede, at det måske alligevel kunne blive os igen.
Det talte jeg med min terapeut om. (Ikke den kristne ægteskabsrådgiver, men en anden.) Hun sagde: ”Nu må du først og fremmest tænke på dig selv.”
Simon følte sig skubbet væk og tolkede det straks som Guds vilje, at han skulle fortsætte forholdet med den anden kvinde. For nu var hun holdt op med at bande så meget, og hun opførte sig også bedre. Så måske var det Guds vilje, at han skulle ”redde” hende, tænkte han.
Drop hende eller mig!
Maren stillede ham et ultimatum: Drop hende og VUC – og al pigekontakt. Ellers er det skilsmisse. Marens betingelser var dog for høje for ham, så papirerne blev istedet skrevet under.
Simon tænkte dog over det og besluttede sig et par dage senere til at vende hjem og kæmpe for ægteskabet.
Men kort efter fortrød han igen. Det var for hårdt at skulle kæmpe. Hos den tidligere kæreste var det meget nemmere.
Den kristne ægteskabs-rådgiver havde fået et billede af, at der var nogle dybe rødder, der gjorde det umuligt for Simon at ændre sig.
Hun foreslog ham derfor at tage til Aalborg for at møde Torben Søndergaard og få forbøn for ”rødderne”.
Simon var med på den. Nu skulle der endelig gøres et sidste forsøg. Men i sidste øjeblik var projektet dog ved at gå i vasken, fordi Maren mistænkte ham for at ville besøge kæresten igen. Simon blev sur og kørte hjemmefra i vrede.
Maren var sikker på, at han ville tage op til kæresten og bad desperat Gud om hjælp. Og mærkeligt nok – i stedet for at køre op til kæresten, kørte han hen til nogle venner. Det var, som om bilen selv drejede, forklarede han. Vennerne fik ham på bedre tanker, og han kørte nu næste dag til Aalborg.
Født på ny
I Aalborg boede Simon på Jesus-hotellet. Et hus, som en tidligere landsholdsspiller har stillet til rådighed for evangelisten Torben Søndergaards arbejde.
Torben forklarede det kristne evangelium på en måde, som Simon – der ellers var vokset op i kristne kredse – aldrig havde forstået før. I hvert fald ikke på den måde.
Han forstod nu, at han bare havde levet et syndigt liv uden at bekymre sig ret meget om det. Det var, som om han blot havde puttet sine synder i en spand og hængt den op på korset.
Men nu oplevede han, at han selv hang på korset. Han følte, at armene var spændt ud, og at han næsten blev kvalt.
– Hjælp mig fri, Torben, råbte han, mens han lå på gulvet og rystede.
– Vær fri i Jesu navn, sagde Torben, og straks følte han en stor lettelse. Det var, som om nogle snore om hænderne slap, og armene røg lige som elastikker ind på brystet.
Samme dag ønskede Simon at blive døbt. Han var ganske vist døbt som barn, men han ønskede nu at begrave hele sit gamle liv i en ny dåb, så han kunne stå op af vandet til et nyt liv.
Slip kontrollen!
Maren kørte selv til Aalborg om fredagen, og hun mødte en helt forandret Simon.
– Der var sket en kæmpe forandring. Han ligefrem strålede af fred og var meget nyforelsket.
Jeg var meget glad – og forundret, fortæller Maren.
Torben forklarede nu om lørdagen også mig evangeliet på ny. Han spurgte, hvad der skulle bedes for. Jeg svarede, fuld tilgivelse og genoprettelse af det ødelagte.
Vi bad, og jeg måtte ned på knæ. Jeg fik en fantastisk oplevelse. Jeg følte en fysisk tung byrde på mine skuldre blive løftet af. Jeg havde haft svært ved helt at slippe kontrollen og overgive mig til Gud, men nu lagde jeg mig flat ned på gulvet og sagde til Gud: ”Her er jeg!”
Jeg oplevede herefter en frihed og en fred, som jeg aldrig før har følt. Det var virkelig vendepunktet i mit liv. Derfor ville jeg også døbes og begynde helt på en frisk.
Skepsis fra menighed
Selv om Maren og Simon nu vendte genforenede og meget lykkelige hjem, følte de sig modtaget med skepsis fra venner og deres egen menighed.
– Vores bedste venner havde for svært ved at være sammen med os og ønskede at holde afstand. Vi har næsten ingen af de gamle venner tilbage. Og nogle i vores familie har også haft svært ved alt det nye, der er sket i vores liv.
I dag kommer vi i en anden menighed, hvor der er mange nye kristne, der er kommet ind lige fra gaden. Vi har fået masser af nye venner, og vi ville ikke undvære det, vi nu har.
Vi kan vinde kampen
– I er meget åbenhjertige om jeres samliv. Hvorfor?
– Det er vi, fordi vi kender mindst 5-6 andre par, som står i samme situation som os. De er kristne, men de er på randen af skilsmisse eller er blevet skilt. De kæmper, men de forstår ikke, at der er en åndelig verden, og at vi som kristne har nogle våben, vi kan kæmpe med – og vinde! slutter Maren.