– Jeg synes, det er vigtigt at lære børnene at sige Gud tak, siger Maria Friis Schmidt. Hun havde en drøm om en bog med de bordbøns-sange, som hun selv havde sunget på børnelejre.
– Tilbage i 90’erne var jeg frivillig leder på adskillige juniorlejre igennem Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, fortæller Maria Friis Schmidt.
– Her fik jeg altid som opgave at skrive bordvers ned på store, farverige stykker karton, så børnene kunne se, synge og lære sangene for fuld udblæsning i spisesalen.
Det faste ritual med at sige ”Tak for mad” før vi spiste, oplevede jeg, at børnene elskede.
Bordbøn derhjemme
– I mit barndomshjem bad min far altid en meget kort og præcis bøn, før vi spiste sammen. Det var kun i weekenderne, eller når vi fik gæster, at vi sang sammen, husker Maria. Og det var ikke altid, at kammeraterne forstod:
– Dengang kunne mine klassekammerater, ofte i et drillende tonefald, spørge ind til, om vi bad bordbøn eller aftenbøn derhjemme? For dem var det en mærkelig, uvant tradition, som fik mig til at fremstå som ”hende den kristne”. Jeg følte mig anderledes, også i kraft af, at jeg naturligvis også kom på sommerlejre, gik i juniorklub og kom i kirke nu og da, fortæller Maria.
Men hun synes fortsat, at det er positivt at takke for maden:
Vigtigt at sige tak
– I dag giver jeg traditionen videre til mine egne børn. Vi synger sammen, før vi spiser, og det giver en dejlig start på måltidet, fortæller Maria, som er 32 år og gift med Paul Friis Schmidt. De bor i Horsens sammen med børnene Josva på 8 år, Filip på 6 år og Lisa på 10 mdr.
– Jeg synes, det er vigtigt at lære børnene at sige Gud tak.
Det gælder ikke kun, når vi taler om maden, men også når vi taler om livet generelt.
Når jeg putter børnene om aftenen, takker vi Gud for stort og småt. For dagen i dag, for at han passede på mig, da jeg cyklede hjem, for vennerne, familien og for at Gud er med os og elsker os – alle dage, indtil verdens ende.
Fik diabetes
– For fire år siden fik jeg konstateret diabetes type 1, og mit liv slog en kolbøtte, og alt blev vendt op og ned.
Jeg gik på sidste semester på lærerseminariet og skulle bl.a. afslutte min billedkunst-lærereksamen samtidig med, at jeg skulle lære alt det, der følger med, når man får en kronisk sygdom.
Da jeg kom ud på arbejdsmarkedet, gik der ikke længe, før jeg begyndte at få stress-symptomer. Men det var ikke før året efter, at jeg endelig kastede håndklædet i ringen og sygemeldte mig helt.
Brug for at sige tak
– Pludselig sidder jeg hjemme og har kun mine egne tanker at tumle med, og ideen om at lave en bog med bordvers for børn blev født, fortæller Maria.
– Jeg havde brug for at blive mindet om, at jeg skal huske at sige Gud tak. Tak for den mad, som jeg ofte ikke havde lyst til at spise, fordi det mindede mig om, at jeg havde diabetes og skulle finde nålen frem og måle blodsukker.
Jeg gav mig til at tegne og male! Jeg fandt alle de bordvers frem, som børnene elskede at synge på juniorlejr, og tilføjede de nye, som mine egne børn havde lært i børneklubben.
Billederne i bogen skulle være fulde af detaljer, liv, glæde, humor og alvor, for børn elsker ”at læse” billeder og ”genkende sig selv” i de sjove situationer, de ser.
Udkommer op til jul
Bogen kom til at indeholde store flotte farvetegninger, som hver folder sig ud over to sider. Forskellige sjove, men også kendte og højtidelige bordvers er trykt på tegningerne.
Bogen er trykt på tykt pap, så den kan holde til at blive brugt af mange børn med fedtede hænder ved spisebordet.
Forlaget mente ikke, at bogen kunne nå at udkomme før jul, da der ikke var trykkerier i Danmark, der kunne trykke bogen på pap, som Maria ønskede. Men så gik den kreative og energiske Maria selv i gang med at finde trykkerier i udlandet. Og det lykkedes.
Bogen udkommer derfor i begyndelsen af december og vil kunne købes på hjemmesiden Hosianna.dk.