Mange af os kristne lever kun på halv kraft. Vi er måske meget troende og har et stort kendskab til Bibelen, men i praksis lever vi uden troens kraft i vore liv.Så ender vi med at blive en stor undskyldning for det, der egentlig skulle give os kraften og overskuddet. Troen bliver en belastning, som vi skal bære, i stedet for, at det er troen, der bærer os.
Det begynder altid med, at tvivl eller frygt kommer ind. Nu véd vi måske godt, at tvivl og frygt er synd, så derfor bruger vi pæne, kristelige ord som forbehold og bekymring.
Men det er netop alle de kristelige forbehold over for Jesu klare ord og løfter, der gør dem ubrugelige i praksis.
Når Jesus siger: Vær ikke bekymrede, så er det ikke spor kristeligt at være bekymret. Det er en plage og en fælde.
Når han siger: Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det – Mon vi så skal gå ud fra, at vi nok ikke får det alligevel? Tro må der til.
Måske oplever vi en skuffelse, som vi ikke får snakket igennem med Gud i bøn. Så begynder vi at tvivle i stedet for at nå frem til større åndelig modenhed og komme igennem.
Det kan også være en skuffelse over os selv. Nogle kristne trækker sig ud af et kristent fællesskab, fordi de bliver skilt eller på andre områder ikke kan leve op til det, de gerne ville. Men du skal gøre præcis det modsatte. Jo større problemer, du har, des mere skal du knytte dig til et kristent fællesskab! I kriser må vi stå sammen – husk det, hvis du ser andre falde. Tag jer af hverandre! sagde Jesus.
Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod, sagde Jesus. Begynd at tro på det – lev i praksis, som om du kan stole på Gud og Jesus – for det kan du.
Så sker forandringerne. Sjældent på én gang, men efterhånden som du begynder at stole mere og mere på hans hjælp – på alle områder.