I mange år har vi hørt de kulturradikale og en del andre tale om kulturkampen. Den handlede især om at nedbryde normerne. De kristne normer…Nu er det jo altid på mode at gøre oprør imod autoriteterne.Det gør vi alle i puberteten – og nogle kommer aldrig over den periode, fordi de mangler identitet.
Engang lod vi håret vokse og gik i slidt tøj. Nu er det ikke sjovt længere. Mange luksus-rebeller har slået sig op på at gøre det forbudte. Engang røg kunstnere hash på kulturministerens trappe. Det var meget sjovt – men faktisk banede de vejen for en masse svage menneskers afhængighed af narko. Det samme med vor tids ølkultur og falske sexfrigørelse. Det lyder så godt, men ofrene bliver desværre mange.
Den gamle kulturkamp er endt med, at man fik nedbrudt de fleste af samfundets moralske normer. Gennem årtiers påvirkning i skoler, medier og politik har man – ofte i den bedste mening – fået afskaffet det meste af kirkens indflydelse på kulturen. Folkekirken er næsten tavs i samfundsdebatten. Skulle nogen formaste sig til at have en anden mening end det normløse samfund, så bliver de kanøflet.
Nu står man så tilbage med et værdi-løst samfund, som egentlig ikke fungerer så godt som ventet. Hverken socialt eller menneskeligt – selv om vi egentlig har råd…
Men vi er stadig nogen, som ikke har glemt det, vi tror på. Vi har ikke glemt de ti bud og den undervisning, som Jesus giver i Det Ny Testamente. Ikke blot budet om elske sin næste som sig selv, men også budet om at tage sit kors op og følge ham – selv om vejen er vanskelig i et afkristnet samfund. At søge det høje frem for det lave. At leve for andre.
For os er kulturkampen ikke forbi. Den er lige begyndt – på ny. Ligesom det har været nødvendigt at kæmpe for moral og anstændighed gang på gang i historien. Hver gang et stort verdensrige – som kommunismen, nazismen, liberalismen, kapitalismen, nihilismen og andre ismer – har forvansket Guds gode vilje for os mennesker med nye moralsæt; hver gang gælder det om at komme tilbage på sporet.
I dag er kirken ikke en autoritet. Den er gennemhullet af kompromis. Vi begynder fra bunden. Vi er i mindretal.
Gå ind i den kulturkamp.
Kæmp for alt, hvad du har kært.
Ikke med magt – men med Guds ånd.