Mogens Mogensen er født 1950 i Nr. Skovsgård ved Brovst. Senere rejste han ud i verden og var i 10 år i Nigeria i Afrika sammen med sin hustru Karin (født Boelsskifte) og deres søn Anders. Her fik han indblik i de muslimske nomader fulanernes liv og kultur, og han skrev senere en doktorafhandling om, hvordan og hvorfor nogle fulanere blev omvendt til kristendom.
Undervejs var han også generalsekretær for Mission Afrika frem til 1998. Siden 2000 har han arbejdet freelance som lektor og foredragsholder og har skrevet en række bøger om missiologiske emner. Fra 2014 til 2022 var han formand for Folkekirkens Mellemkirkelig Råd.
Men nu har Mogens Mogensen fået lyst til at dykke ned i sin egen barndomsegn, Han Herred. Han egne forældre var henholdsvis grundtvigsk og missionsk, og så blev han gift med en pige fra Missionsforbundet. Altsammen har det givet ham forståelse for de forskellige kirkelige og religiøse retninger.
I bogen går han helt tilbage til gravhøje og gravpladser for den gamle hedenske religion. Han finder også sandsynlighed for, at landsdelen blev nået af keltisk kristendom fra Irland, før Ansgar og de andre missionærer kom hertil på Harald Blåtands tid. Så der er også noget om kirker og trolde, et benediktinerkloster og de hellige kilder, som lokalbefolkningen valfartede til.
Da den katolske periode blev afløst at lutherdom ved reformationen i 1536, gik det lidt trægt i Han Herred, fordi befolkningen ikke var indstillet på at slippe den gamle religiøsitet. Derfor fulgte der også en kamp om okkultismen. Ofte forbinder vi hekseafbrændinger med den katolske kirke, men herhjemme var det faktisk kongemagten og ikke kirken, der i de 150 år efter reformationen sanktionerede, at op mod 1000 hekse blev brændt på bålet.
Langt de fleste hekseprocesser – ca. 600 – blev gennemført på kun otte år fra 1617-1625. Forfatteren fortæller om to kendte tilfælde i Han Herred. Anklagerne her endte dog ikke med bålet, men med landsforvisning og forlig, fordi der nok ikke var hold i anklagerne. Bogen beskriver også, hvordan herrnhutterne (Brødremenigheden) havde indflydelse visse steder.
Der var ligefrem et Brødresocietet i Øsløs. Og en historiker har kaldt Han Herred for et bibelbælte. Her var også gudelige forsamlinger, og senere grundtvigsk og missionsk vækkelse, og de seje fiskere på Gøl. Et kapitel omhandler frikirkerne Adventisterne, Baptisterne, Missionsforbundet, Pinsekirken og Fristedet.
Der var også sekter som Mormonerne, Jehovas Vidner, ja endda buddhister. Blandt de opsigtsvækkende sager var, da folk fra Thylejren belejrede Hjardemål kirke og blev forvist af de lokale. Bogen omtaler også kendte personer fra egnen, som er rejst ud i verden. Og modsat, flygtninge, som er flyttet hertil.
Forfatteren slutter med at konstatere, at selv om tro har spillet en stor rolle i Han Herred, så var det ikke noget, ”man” talte om, da han var barn. Måske på grund af konflikterne. Men nu er der i hvert fald samlet en del oplysninger i denne bog.
Bogen er på 132 sider, smukt trykt med farvebilleder og indbundet. Den kan bestilles hos Mogens S. Mogensen på mogenssmogensen@gmail.com eller telefon 26175712.
Comments are closed.