Skal man selv kunne vælge, om man vil være en dreng eller pige – selv om man biologisk er noget andet? Skal forældre have lov at skifte køn for deres barn? Må man erstatte far og mor med to mænd eller kvinder? Skal en lille seksuel minoritet have lov at ændre hele samfundets normsæt? Skal man kunne slå et foster ihjel helt frem til fødslen? Skal man kunne tage livet af handikappede fostre eller ældre, som ikke er til nogen ”gavn” for samfundet?
Selvfølgelig ikke. Det skriger imod vores samvittighed og alle de gode værdier, som vi har fået gennem kristendommen. Men vores tid er fyldt med vilde, afsporede idéer. På overfladen fremtræder de som humanisme og tolerance, og derfor får de fanatiske forkæmperne både politikere, organisationer og virksomheder til at bakke op om at nedbryde moralen. Som en smart reklame-fidus.
Men rigtig mange mennesker synes, det er for langt ude. Problemet er blot, at det kun er få, der tør sige fra. For vi vil jo så gerne accepteres af alle. Men heldigvis er der begyndt at komme en modbølge. Efterhånden som idéerne bliver mere outrerede, er der trods alt nogle få, der reagerer på det store tavse flertals vegne i form af læserbreve og indlæg. (Se s.13)
De fleste kristne har valgt at holde lav profil overfor det mærkelige, der for øjeblikket sker i vores dejlige land. Men efterhånden er det tydeligt, at meget er så direkte i modstrid med kristendommens værdier, at vi ikke længere bør være i tvivl om, hvor det kommer fra.
I den situation er der nogle ting, som du og jeg kan gøre som almindelige borgere i det her land: Vi kan ALLE skrive korte læserbreve, hvor vi ganske enkelt, fornuftigt og høfligt forsvarer børnene, de gode værdier og et anstændigt samfund. Det vil hjælpe. Vi kan skrive til organsationer og virksomheder, hvor nogen får sneget regnbue-propaganda indenfor. Protester til ledelsen! Hver mail vil gøre sin virkning.
Vi kan undlade at stemme på politikere og partier, som aktivt medvirker til moralopløsning.
Paulus skriver i 2. Korintherbrev, at vi – uden magt, men med åndelige våben – kan ”nedbryde tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud.” (2. Kor. 10)
– ”Gør det lidet, DU kan…!”
Comments are closed.